Jeg hedder Vibeke (lige så ofte kaldet Vibi). Jeg bliver tit spurgt til mine rejsefoto, men får desværre sjældent vist dem frem. Det håber jeg at kunne råde lidt bod på med denne hjemmeside. Ofte bliver jeg også spurgt om, hvad jeg får malet, det vil jeg også løfte sløret for på denne side. Samtidig viser jeg nogle udvalgte foto fra hverdag og fest.
 
En af mine helt store interesser er at rejse, og det heldige er, at det kan kombineres med en anden af mine interesser at fotografere, som igen kan bruges som inspiration til mine malerier/tegninger.
 
Jeg kan desværre ikke have alle mine rejser med, da mange af dem er foretaget før digitalkameraets opfindelse - og ikke mindst, før jeg købte et digitalkamera. Der vil dog være enkelte scannede billeder fra dengang rundt omkring på siden.
 
Siden er under stadig udarbejdelse...Det tager lang tid at uploade alle de billeder...
 
God fornøjelse :o)
 
OBS! Som udganspunkt er det altid den person, der trykker på kameraets udløserknap, der har ophavsretten til fotografiet. Dvs. man kun må bruge andres fotografier og billedemateriale efter aftale med den person, som ejer ophavsretten til billederne - i dette tilfælde mig.